Lash- & Brow Lift

Lash Lift


En simpel og kort behandling med meget stor effekt!


Man behøver ikke Eyelash Extensions for at få følelsen af længere vipper med en flot kurvet bue.


Ved et Lash Lift skaber jeg et permanent løft og buk i dine naturvipper, som holder op til 6-8 uger.


Behandlingen er meget skånsom og fremhæver dine naturlige vipper på den fineste måde. Du kan tilvælge at få vipperne farvet samtidig, hvilket vil tilføre et let og naturligt mascara-look.


Hvordan foregår behandlingen?

Behandingen er meget blid og behagelig. Dine øjne er lukket under hele behandlingen. Jeg placerer en lille silikoneskabelon på dit øjenlåg, som er tilpasset dine vippers længde og dit øjes form. Dine vipper fastgøres til silikoneformen hvorefter permanentvæske og efterfølgende neutraliseringsvæske påføres. Såfremt vipperne skal farves, gøres dette mens vipperne stadig er fastgjort til formen. Afslutningsvis påføres en keratinkur, som styrker vipperne og tilfører næring. Silikoneformen fjernes let fra øjenlåget og du kan åbne øjnene op til de fineste vipper.


Husk:

Når behandlingen er afsluttet, er det vigtigt at vipperne ikke udsættes for vand, damp, makeup, vippeserum og lignende, som kan gøre vipperne våde. Dette skal du undgå i 24 timer efter afsluttet behandling. Efterfølgende kan du vende tilbage til de vante rutiner, og skal ikke være nervøs for at bukket lægger sig ned igen.