Eyelash Extensions

Single Eyelash Extensions


Har du altid drømt om lange fyldige vipper? Eyelash Extensions er muligvis løsningen herpå.


Ved Single Eyelash Extensions påsættes der ét kunstigt nylonhår på én af dine egne naturvipper. Vipperne påsættes 1:1 og giver således ikke flere hår end du naturligt har, men tilfører ekstra længde, kurve og mere fylde i vippekanten.


Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen er en afslappende og rolig behandling med en varighed på ca. 2 timer. Efter grundig afrens af vipperne placeres en øjenmaske under øjet som skal sikre, at de nederste vipper ikke limes sammen med de øverste vipper. Vipperne påsættes én for én mens du ligger med lukkede øjne. Det er vigtigt at øjnene er lukket mens vipperne påsættes, da limen afgiver nogle dampe som kan irritere øjet, hvis dette er åbent. Når vipperne er påsat fjernes øjenmasken, og du kan åbne øjnene op til smukke og forlængede vipper.

Skader behandlingen mine egne vipper?

Kvaliteten af det udførte arbejde afhænger meget af, om vipperne tager skade eller ikke. Mængden af lim, isolering af vipper, længde og tykkelse på de kunstige nylonhår er alle faktorer som kan have indflydelse på om dine vipper tager skade.


I mit arbejde er jeg meget omhyggelige med at bruge den rette mængde lim. Jeg er ligeledes meget obs på, at vipperne ikke limer sig sammen med håret ved siden af. Længde og tykkelse på de kunstige nylonhår tilpasses til dine naturvipper, således at de ikke overbelastes.


Så længe at behandlingen udføres korrekt i forhold tilovenstående ting, vil dine vipper ikke blive skadet.

Jeg kan garantere dig et godt og professionelt arbejde.


Opfyldning

Der er mange som ikke er klar over, at de rent faktisk udskifter deres naturvipper. Naturvippens levecyklus er ca. 2-3 måneder, du vil derfor opleve at naturvipperne inkl. det kunstige nylonhår vil falde af løbende. Dette er helt naturligt, da der vokser et nyt hår ud fra den hårsæk som lige har afstødt det gamle hår. Når jeg opfylder dine vipper, påsætter jeg nylonhår på alle de nye naturvipper som er vokset ud i mellemtiden fra du sidst fik dem lavet, så du igen får et fyldigt look.


Jeg anbefaler at du får dine vipper opfyldt efter 2-4 uger.


Holdbarhed, pleje og hygiejne

Inden du forlader klinikken, vil jeg grundigt instruere dig i, hvordan du plejer og rengører dine vipper, da dette har afgørende betydning for holdbarheden. Når pleje og hygiejne er i top, vil holdbarheden automatisk forbedres.

Være obs på at limen er ca. 6 timer om at tørre fuldstændigt. Det er derfor vigtigt at de ikke udsættes for vand, damp, træning og andet som kan gøre dem våde.